Skagen i Gamle dage

Det Hvide Fyr	Matr. nr:	280e	Vis på kort
Fyrvej 2	Opført år:	1747	Vis på kort

Filmfoto

Det Hvide Fyr, som det så, ud før krigen med kuppel.

Beskrivelse:
Kuppelen blev revet ned af tyskerne, som brugte platformen øverst oppe som udkigspost, og den blev aldrig opført igen. På tværpinden øverst oppe hejstes en kugle for hvert fyrskib, der blev taget ud af drift, når isen satte ind. Placeringen af kuglen viste hvilket skib, der var tale om, og det kunne være mange, når de rigtigt strenge isvintre lagde deres jernbånd omkring Danmark. I dag er alle fyrskibene taget ud af drift, det, fyrskib nr. 21, gjorde tjeneste syd for Møn.

Lige nord for Skagen ligger Det Hvide Fyr, som afløste vippefyret i 1747. Det er Danmarks ældste fyrtårn, og fra toppen af det fredede fyr kan du se de tre andre fyr i Skagen. Det grå mod nordøst, vippefyret på fyrbakken og i horisonten mod nord Skagen West.
Fyret er tegnet af arkitekt Philip de Lange, der kom med hele fire forslag til et muret tårn. Ingen af dem blev dog godkendt og først efter at have ændret og tegnet nyt, kunne byggeriet begynde i 1746.
Fyret var et åbent kulfyr, og tårnet havde derfor fire forskellige opgange til platformen. Fyrpasseren kunne så vælge den, som passede bedst med vindretningen, uden at få håret brændt af. Fyrkurven blev hejst op via en indvendig skak
Arkitekten indviede selv fyret 14. oktober 1747, og det nye fyr kunne ses på hele 40 kilometers afstand. 1 1816 blev den åbne top ændret og forhøjet med fire meter, og det åbne kulblus fik læ inde i et lanternehus. Lanternen blev udstyret med parabolspejle i 1835, men i 1850'er¬ne var tårnet allerede forældet, og det gamle fyr blev i 1858 nedlagt og erstattet af det grå fyr.
Fyret er i dag hvidt, men faktisk var fyret tidligere rødkalket, og først i begyndelsen af 1800 tallet fik det en omgang med den hvide kalkkost.
Fyrmesterboligen var trelænget og blev nedrevet i 1860, og i dag danner det restaurerede fyr ramme om skiftende kunstudstillinger med lokale.

Det Hvide Fyr med Issignaler

Beskrivelse:
Bakken med Vippefyret blev efterhånden udhulet af havet, og i 1747 så man sig nødsaget til at nedrive fyret og bygge et nyt. Det nye fyr opførtes i 1747 lidt østen for Østerby og 6-7 Bøsseskud for Vippefyret. Det blev tegnet og opført af bygmester Philip de Lange, der på kontrakt fik opgaven overdraget af Laurits Thura, hofbygmester for Nørrejylland. Philip de Lange medbragte egne håndværkere, og i kontrakten indgik også en sum til transport af materialer, der blev fragtet af søvejen. Tårnet var ottekantet og stod »27 Alen højt over Jorden samt 3 Alen dybt ned i Jorden«. Overbygningen blev opsat i 1816 ifølge den inskriptionstavle, der findes på tårnet. Philip de Lange forestod også opførelse af den fyrmesterens bolig, der ligeledes beskrives af Olaus Olavius. Han skriver, at til fyret havde »Hans Majestæt, Kongen, ladet bygge et Huus af 12 Fag til Fyrforvalterens Vaaning og Matrialiers Forvaring. Denne Bygning er ret smuk og behængt med røde Teglstene overalt«. Gården beskrives også ved den første brandtaksation i 1801. Her opgives længden af beboelseshuset til ni fag, der stod i udmuret bindingsværk med tegltag. Desuden beskrives to udhuse hver på seks fag, der var indrettet til »Inventariehus« og »Materielhus« beliggende henholdsvis sønden og norden i gården. Oprindelig blev gården omtalt som »Hans Majestæt Kongens Gaard«, men omtales ved en brandtaksation i 1828 for første gang som Skagen Fyrmesterbolig. Ifølge samme taksation var beboelseshuset nu omsat til grundmur.

Beskrivelse:
I 1858 flyttede fyrinspektør Meyer fra gården til den nyopførte bolig ved det ligeledes nyopførte grå fyr. Den gamle fyrmesterbolig stod herefter tom, dele af bygningerne blev bortsolgt, og i 1865 stod kun fyrtårnet tilbage. Jens Tønnesen oplyser i sin bog »Det svundne Skagen fortæller«, at materialerne fra de to udhuse blev købt af rigsrådsmedlem F. Tutein og anvendt til et fiske-salteri, der lå ved Fyrbakken. Desværre slog salteriet ikke igennem, og bygningen blev solgt til købmand Hoffmeyer, der lod den genopføre i sin købmandsgård i Vesterby, Sct. Laurentii vej 113. Fra købmandsgården, der senere blev til »Byens Raadthing og Arresthus« blev bygningen i 1935 flyttet til Skagens Fortidsminder, P. K. Nielsens vej 10. Yderligere oplyser Jens Tønnesen, at andre materialer blev anvendt ved opførelsen af den nye skole i Vesterby, der blev bygget omkring 1866, (Skovvej 32). Efter at fyrmesterboligen var blevet ledig søgte daværende distriktslæge Reinhardt om at leje boligen for på den måde at skaffe byen en hårdt tiltrængt lægebolig. Resultatet blev, at Reinhardt købte boligen, som han lod nedbryde og genopføre på en matrikel, som var stillet til rådighed i Vesterby af kommunen. (Doktorgaarden - Sct. Laurentii vej 89).

Untitled

Literatur:

1
Skagen på Postkort - Skagen Lokalhistoriske Forening 2003
112 sider - ISBN 87-88602-11-7
Side 11

2.
Skagen retake - En by i lys 2013
214 sider - ISBN 978-87-982298-4-1, Side 26