J. C. Poulsen - Frugt og Grønt Matr. nr: 197f
Vis på kort
Sct Laurentii vej 49A Opført år: 1890
Filmfoto


I. Hesselholt Christiansen startede i 1934 købmandsforretning på Sct. Laurentii vej 49 (Foto: Anne-Dorte Hesselholt)

Beskrivelse:
Anne-Dorte Hesselholt fortæller følgende om I. Hesselholt Christiansens købmandsforretning

Min morfar Imanuel Hesselholt Christiansen, kendt som ”Manni”, var født i Skagen som næstældste søn af købmand P.C. Christiansen, Sct. Laurentiivej 26. Han blev udlært i kolonialbranchen og havde som helt ung en manufakturforretning sammen med hans storebror i Sindal.

I 1934 startede han købmandsforretning på Sct. Laurentii vej 49 sammen med min mormor Erna Elisabeth. Familien havde stue bag ved forretningen og værelser ovenpå. Kommien Karl Ejner Madsen ”Jaffa Madsen” overtog senere forretningen, da min morfar og mormor inden krigen (1939) flyttede købmandsforretningen til Sct. Laurentii vej 55. I kælderen var der lager til grøntsager, og her havde familien også først køkken. Nogle trin op fra forretningen var der kontor, stue og toilet ud mod gården. Familien havde så soveværelser oppe under kvisten, på hjørnet af ejendommen ud mod gaden. Efter et par år flyttede familien oven på forretningen i en lejlighed på 1. sal.

I 1948 solgte min morfar købmandsforretningen til sin kommi Svend Marling og blev fiskeeksportør på havnen sammen med Johannes Berg Nielsen, under firmanavnet Berg Nielsen. I 1958 købte han Johannes Berg Nielsen ud og blev selvstændig under navnet Hesselholt Fisk Eksport.

Untitled  

Untitled  

Ejerliste:



- 1934  J. C. Poulsen - Frugt og Grønt
1934 - 1939  Købmand Imanuel Hesselholt Christiansen
- 1964  urmager Arnold Hansen og sønner
1964 - 1980  urmager Ejvind Henriksen
1980 - 1989  Skagen Lædervarehandel v/ Poul Frederiksen

  Top Home - Gå til Forsiden