Ægypten i Raabjerg Mile
Filmen: Sfinxens hemmelighed Opført år: 1915
Filmfoto


Optagelserne til Sfinxens hemmelighed 1915 på Raabjerg Mile.

Beskrivelse:
Man havde i 1915 fået den sikkert givtige idé at ville optage en romantisk ørkenfilm ude i Raabjerg Mile. Sfinxens Hemmelighed" skulle nok lokke husarerne til. En stor pyramide var bygget op af brædder og hønsenet - og en imponerende sfinx af de samme materialer og papmaché lå og skuede ægyptisk ud over de få kvindelige haremsstatister, der fuldstændig forsvandt i mængden af turister fra Skagen, som slæbte både cykler og barnevogne med ud i sandet for at se filmoptagelserne. Da det entusiastiske feriepublikum ikke lod sig jage væk med hverken det gode eller det onde, måtte filmens instruktør, Robert Dinesen, der var en praktisk mand, acceptere de nordjyske cykler og barnevogne som lokalkolorit i det ægyptiske sceneri. Damerne kom mest på grund af filmens helt, Valdemar Psilander, der modtog hundredvis af hede breve med ømme muligheder. Han boede på Skagens Badehotel ude på Grenen - resten af filmholdet boede i Kandestederne, fordelt på Kokholm og Hjorth, der begge var ved at blive splittet ad som en del af det store udflugtsmål. Det var rigeligt også uden Psilander og besvimede damer.


Beskrivelse:
Det var ikke uden lettelse, at sæsonen 1915 randt ud, så man på Kokholm kunne hellige sig de mere jordnære gøremål - bl.a. at sende en halv jernbanevogn klittørv over til Thorkild Roose og hans søde kone Lillian, til brug i deres kakkelovnsfyrede lejlighed. Der var jo krig med mangel på alting og de stakkels mennesker, der havde et par børn, havde svært ved at skaffe sig brændsel. Hvordan den kongelige skuespiller, hvis noble ydre var præget af upraktisk sirlighed, fik opbevaret det enorme læs tørv, endsige transporteret dem fra hovedbanegården og hjem, melder historien ikke noget om.

Untitled  

Untitled  


Literatur:

1.
Ægypten i Raabjerg Mile - Illustreret Familie Jounal, 1916, nr 21
Side 16 - (Optagelserne til Sfinxens hemmelighed)

2.
Kandestederne: I begyndelsen var lyset - Gyldendal 1990
Side 142-144


  Top Home - Gå til Forsiden