Winthers Bageri Matr. nr: 256a
Vis på kort
Oddevej 5 Opført år: 1842
Filmfoto


Winthers Bageri på Oddevej 5

Beskrivelse:
I 1842 stod strandingskommissær og købmand Reinert som ejer af en nyopført gård. Gården, der var opført af nye materialer, bestod af otte fag langt grundmuret og teglhængt stuehus, der foruden beboelse også rummede butik og kontor. Nord for stuehuset fandtes et 10 fag langt grundmuret og teglhængt pakhus og øst i gården et 10 fag langt teglhængt udmuret bindingsværkshus, der var indrettet til stald og lade.


Oddevej 5, omkring 1900

Beskrivelse:
I 1875 blev pakhuset udvidet til 11 fag, og samtidig blev i de seks østligste fag indrettet et bageri, i husets øvrige fag var i 1889 indrettet lade og beboelse. År 1900 blev huset frasolgt og findes idag på matr. nr. 134a, Skagen Markjorder, se Oddevej 5 E. Da bageriet således var bortsolgt, blev et nyt indrettet i det østre sidehus, der i den forbindelse blev omsat til grundmur og ombygget, så husdybden udvidedes fra fem til 12 alen. Beboelseshuset blev i 1911 udvidet mod øst til sin nuværende længde, og i 1918 var huset sammenbygget med sidehuset via en mindre mellembygning, hvori der fandtes et opvaskerum. Ved den senest fundne brandtaksation fra 1928 var stuehuset uændret indrettet til beboelse, butik og kontor, men nu fandtes desuden også et restaurationslokale«. I sidehuset var uændret bageri med tre »Bagerstuere samt pakrum. Bageriet, der blev ombygget i 1947, lukkede i begyndelsen af 1970'erne. Side-huset blev ombygget i 1980


Bager Winthers gård, Oddevej 5E

Beskrivelse:
I 1899 havde bager Julius Winther til sin gård (Oddevej 5) tilkøbt matr. nr. 134a af Skagen Markjorder, der lå nord for gården. Imidlertid frasolgte han allerede året efter denne matrikel sammen med den længe, der lå nord i hans gård. Længen og matriklen blev købt af slagter Mads Hesselholt, som efter udstykningen bibeholdt længens indretning med beboelse og lade. Samtidigt med købet af matriklen opførte Mads Hesselholt nord for beboelseshuset et nordsyd vendt grundmuret og teglhængt slagtehus, der stod indrettet til stald og slagteri.
I dennes hus fik det skrå hjørne en slags pyntemur således at de to hushjørner danner en symmetri omkring indkørslen fra Oddevej til Oddevej 5 E. I slagter Hesselholts gård fandtes uændret beboelse og lade i den tilkøbte længe samt det omtalte slagtehus. Yderligere opførtes i 1917 øst for slagtehuset en øst-vest vendt grundmuret og teglhængt lade med fjælleklædte gavltrekanter


Huset udbrændte den 29 December 1992, men blev genopbygget i samme stil.



Untitled  

Untitled  

Ejerliste:



1842 - 1847  Strandingskommissær og købmand Reinert
1847 - 1860  Dennes enke
1860 - 1862  Chr. Marius Fabricius
1862 -   Marius Brix Waarst
1862 - 1867  Købmand jens Oli Bendsen
1867 -   Dennes enke Maren Louise Bendsen
1884 - 1892  Købmand jens Winther
1892 - 1899  Anton Nielsen
1899 -   Bagermester Julius Winther
-   Frøken Jenny Winther
1964 - 1973  Jenny Hansen
1973 - 1974  Knud Muhlig
1974 - 1981  Arvid Asstad
1981 - (1982)  Grethe Thomsen

Literatur:

1.
Huse i Skagen - Bind 1-2 Fredningsstyrelsen 1981-1982
Bind 2 - Kappelborg og Østerby, Side 207-209


  Top Home - Gå til Forsiden