Havehuset Matr. nr: 225
Vis på kort
Brøndumsvej 3 Opført år: Før 1801
Filmfoto


Skagens Museum, Havehuset

Beskrivelse:
Ved den første brandtaksation i ISO i beskrives »Hert Tønnings Huus. En længde Huus 12 Fag med tilbygget Qvist paa nordre Side 3 Fag Eege og Furre Bindingsværk, Muuret i vestre Ende og Vester klædt med Fiel. Tækket med Tegl og Straae indrettet til Stue Køkken Kamre med 3 Kakkelovne og indmuret Kobberkiedel«. Hans Tønning blev i 1797 residerende kapellan i Skagen og i 1808 sognepræst. I 1812 fik han andet embede og flyttede fra byen. Inden da havde han i 1809 nord for beboelseshuset ladet opføre en fem fag lang tværbygning, der stod indrettet til lade og pakhus. På et skøde dateret 30. sept. 1813 blev husene overdraget strandingskommisær Lars Lund, der bortsolgte tværbygningen, som blev nedbrudt og genopført på en ukendt matrikel i Højen. Istedet opførte han i 1815 syd for beboelseshuset et nyt seks fag langt fjælleklædt og stråtækt udhus, der stod indrettet til pakhus. Iars Lund videresolgte i 1822 gården, efter at han var blevet rodemester i København. Pakhuset frasolgtes på senere matr. nr. 214a-214b (se Søndervej 36), medens beboelseshuset blev købt af købmand Simon Andersen Brøndum.

Ved Simon Andersen Brøndums køb af huset blev han nabo til sin søster, Maren Andersdatter Brøndum, der i 1787 indgik sit andet ægteskab og giftede sig med købmand Chresten Degn. Parret, der forblev barnløse, boede i den gård, der senere skulle blive til »Brøndums Gæstgiveri«.
Selv havde Simon Andersen Brøndum i 1786 giftet sig med Ellen Michelsdatter; da hun døde i 1804 var der ingen børn i Ægteskabet, og Simon Andersen Brøndum oprettede i 1824 et testamente til fordel for sin søsters datter af 1. ægteskab, Ane Kirstine Brøndum født Houmann. Hendes stedfader, Chresten Degn, fik i 1832 overdraget Simon Andersen Brøndums hus.
Ane Kerstine Brøndum blev i 1835 enke efter skipper og købmand Anders Eriksen Brøndum, og da stedfaderen døde i 1839, stod hun som enearving til dels Simon Andersen Brøndums hus, der var testamenteret hende allerede 1824 og dels stedfaderens gård, der på dette tidspunkt var ret forfaldent. Hun, det var kendt under navnet Madam Brøndum, fortsatte med at drive købmandshandel og landbrug med god hjælp fra sin søn, Erik Andersen Brøndum. Han tog borgerskab som købmand i 1847 og giftede sig samme år med Anna Hedevig Møller. Det unge par slog sig ned i Simon Andersen Brøndums hus det senere »Havehus«, hvor de drev købmandshandel. Efter al sandsynlighed gik denne handel ikke særligt godt, og Anna Hedevigs fader, møllebygger Søren Møller, købte i 1850 huset, som han lod istandsatte. Længden opgives herefter til 16 fag, sydsiden samt begge gavle blev omsat til grundmur, medens nordsiden stod fjælleklædt. Husets seks vestligste fag fik tegltag, resten var uændret tækket med strå. Foruden at istandsatte »Havehuset« lod Søren Møller syd for huset opføre et kvadratisk, fire fags hus, det stod i udmuret hindingsværk med tegltag. Huset blev indrettet til tørringsmagasin for strandingskorn og kaffe, som Søren Møller opkøbte med videresalg for øje. Erik Brøndum drev fortsat købmandshandel og overtog efter moderens død »Kræn Degn's« gamle gård, hvortil han flyttede og fortsatte den videre drift med købmandshandel, landbrug og gæstgiveri. Gården brændte i 1874, og Erik Brøndum flyttede med sin familie og øvrige husholdning tilbage til havehuset, medens den nye gæstgivergård var under opførelse. I 1875 logerede maleren Michael Ancher i huset, hvis indretning han har beskrevet »I den ene Ende var Butik og Krostue for Fiskerne, i den anden en Skænkestue for pænere Folk og et lille Gæsteværelse, hvor akkurat 2 Senge og en Servante kunde staa, men klæde sig paa maatte man helst i Sengen. Desuden var der 3 andre Værelser, et med 2 og to med i Seng. Det var nok til Behovet i hine Tider«. Da den nye gæstgivergård stod opført flyttede Erik Brøndum igen, og efter at Michael Ancher i 1880 havde giftet sig med Erik Brøndums datter, Anna, flyttede det unge par ind i det gamle »Havehust. Indretningen blev kun ændret ubetydeligt. I den »Vester« stue, hvor der tidligere havde været »Skænkestue for pænere Folk« blev indrettet soveværelse, og i den tidligere købmandsbutik indrettedes nu atelier. Familien Ancher flyttede i 1884 efter datteren Helgas fødsel til huset på Markvej (se Markvej 2), og det gamle »Havehus« blev senere bolig for en gammel fisker. Ellers anvendtes det som udhus for gæstgiveriet og lejlighedsvis som anneks for nogle af gæstgiveriets logerende. Det tidligere korn- og kaffetøriringsmagasin anvendtes i en årrække omkring århundredeskiftet som atelier.

Untitled  

Untitled  

Ejerliste:



(1801) - 1813  Sognepræst Hans Thønning
1813 - 1822  Strandingskommissær, senere rodemester Lars Lund
1822 - 1832  Købmand Simon Andersen Brøndum
1832 - 1839  Købmand Chresten Degn
1839 - 1847  Ane Kerstine Brøndum født Houmann (kaldet Madam Brøndum)
1847 - 1850  Købmand Erik Brøndum
1850 -   Møllebygger Søren Møller
1868 -   Erik Brøndums børn - Hulda, Marie, Degn, jon, Agnes og Anna
1919 - (2001)  Gavebrev og skøde til Skagen Museum

Literatur:

1.
Huse i Skagen - Bind 1-2 Fredningsstyrelsen 1981-1982
Bind 2 - Kappelborg og Østerby, Side 67-74

2.
Søren Møllebygger og hans Slægt - Trip Trap Denmark Forlag 2001 - 308 Sider
Side 73-91


  Se Tegning til Havehuset Top Home - Gå til Forsiden