|
C. S. Mølersgård 1964 (Foto: Helga Pedersen)
|
|
|
Beskrivelse:
På dette område mellem C. S. Møllers vej, Fiskergangen, og Sct. Laurentii vej lå tidligere C. S. Møllers gamle købmandsgård. Gårdens bygningshistorie starter ved den første brandtaksation i 1801, hvor der beskrives et 12 fag langt beboelseshus tilhørende Anders Jacobsen. Dennes søn, købmand Jacob Andersen, havde overtaget huset inden 1811 og lod i 1815 opføre et otte fag langt udhus indrettet til stald og lade. I 1842 blev beboelseshuset nedbrudt på grund af ælde og istedet opførtes et nyt - 15 fag langt. Det stod teglhængt og opført i udmuret bindingsværk med fjælleklædt nordside. Ved brandtaksationen i 1867 var der i stuehuset foruden beboelse også indrenet butik, der særskilt vurderes til 180 rigsdaler. I udhuset, der lå norden for stuehuset, fandtes da stald, pakhus og karlekammer. I 1885 blev udhuset nedbrudt, og på samme plads opførtes istedet et 18 fag langt grundmuret og teglhængt stuehus. Det tidligere stuehus fik herefter status som pak- og vaskehus. Efter købmand Jacob Andersen står købmand Bertel Andersen som ejer ved brandtaksationen i 1847. Bertel Andersen fik få år senere ansættelse ved toldvæsenet og flyttede til Thisted. Samme Bertel Andersen er sandsynligvis identisk med den Bertel Andersen, der omtales som navnefader til Bertelsvej i »Vejnavne i Skagen og Højen«, hvori det oplyses, at han var fisker og redningsmand, men at han flyttede fra byen og blev fiskerikontrollør ved Limfjorden. Efter Bertel Andersen blev gården overtaget af Peter Høm, der gik fallit i begyndelsen af 1860'erne. Han måtte derfor fraflytte gården og overtog derefter sine forældres hus, hvor han drev bageri i en årrække ( »Drachmann's Hus«, Hans Baghs Vej 21). Gården blev solgt på en auktion i 1864 over Peter Høms fallitbo, til møllebygger Søren Pedersen Møller i kommission for dennes søn, Christian Sørensen Møller - oftest skrevet C. S. Møller. Sønnen var i begyndelsen af 1860'erne hjemvendt fra Australien, hvortil han rejste i 1853 grebet af datidens Guldfebere.
|
C. S. Mølersgård - Til venstre ses Hotel Royal
|
|
|
Beskrivelse:
I Skagens Avis er der 21. juli 1943 en artikel i anledningen af købmandshandelens 50 års jubilæum. Ifølge denne artikel, så åbnede C. S. Møller købmandshandelen på sin fødselsdag, den 21. juli 1863 - altså året før auktionen! Købmandshandelen gik godt, og det var C. S. Møller, der lod det nye stuehus opføre i 1885. Det var i dette stuehus, at købmandsbutikken fandtes, og hvorfra der blev drevet en omfattende handel. Man var i vid udstrækning selvforsynende, bryggede selv øl og brændte selv kaffe. Som hos byens øvrige købmænd kom her mange fiskere for at »bytte Penge« d.v.s. dele fangsten. »Deres Mellemmad havde de med, og dertil købte de hver en halv Pot Øl og en Pægl Brændevin. Mindre kunne de ikke klare sig med, hvis de skulle opretholde Livet! «. Butikken var åben fra tidlig morgen til sent aften, og det var ikke kun fiskerne der kom forbi i dagens løb. Mange bønder kom agende fra oplandet - fra Hulsig og Ålbæk for at bytte tørv og landbrugsprodukter med fisk og købmandsvarer. Der var mange besøgende, og det var en selvfølge at bønderne skulle bespises - at de skulle have deres »Øens i købmandsgården. C. S. Møllers kone - kaldet »Madammen« - stod oftest for bespisningen, desuden tog hun sin del af arbejdet i forretningen, opdrog 10 børn og var kendt i hele byen som en ualmindelig hjælpsom kone. Hendes mand C. S. Møller - også kaldet »Gamle Møllere fortsatte i sin faders fodspor som kommunalmand, han købte en jagt, der blev sendt til Island på fiskeri, og han ydede, da kutterfiskeriet begyndte fra Frederikshavn, vid støtte til dette. Som eksempel på hans fremsynethed skal her nævnes, at han ønskede at give sine børn en god uddannelse, men da der ingen realskole fandtes i Skagen på dette tidspunkt, byggede han resolut en sådan - Sct. Laurentii vej 85. Købmandshandelsen blev omkring århundredeskiftet overtaget af C. S. Møllers søn, Søren Møller, der i en årrække var byens borgmester.
|
