Holsts gård Matr. nr: 203a
Vis på kort
Søndervej 1 A-C Opført år: Før 1801
Filmfoto


Holst's Gård - Set fra holstvej - Til højre ses Rebslagerstien 2 (Foto: Jens Frederik Hjermitslev)

Beskrivelse:
Ved den første brandtaksation i 1801 beskrives købmand Andreas Houmann's 4-længede købmandsgård, der bestod af et 16 fag langt beboelseshus, der lå mod syd. Nord for beboelseshuset fandtes et ni fag langt sidehus indrettet til stald og lade, og mod øst og vest lå to »Tværbygninger« på henholdsvis otte og ni fag indrettet til henholdsvis stald og to vognremiser - og pakhus samt stue og kammer.
Det teglhængte beboelseshus (sydlængen B) stod i mur og bindingsværk med fjælleklædt nordside, der var tilbygget et udskud for de østligste syv fag. Desuden fandtes på nordsiden et fire fag langt udskud, der ved brandtaksationen i 1811 betegnes som en »Kvistbygning«. I 1819 blev huset udvidet mod vest med tre nye fag, og i 1821 blev kvistbygningen udvidet med et enkelt fag indrettet til »Boutik«. Ved den følgende taksation i 1827 oplyses at huset indvendig var dels muret og klinet - dels »Panelet«, medens kvistbygningen, der var teglhængt og opført i fjælleklædt bindingsværk, indvendig var muret og »Panelete. I 1877 blev beboelseshuset »ombygget tildels saa Udskuddet er nedrevete og nyindrettet med loft. Herefter var begge gavle samt 10 fag i sydsiden og syv fag i nordsiden omsat til grundmur, tre fag i nordsiden var endnu klædt med fjæl, og resten af huset stod uændret i mur og bindingsværk. Kvistbygningen, der havde været indrettet til butik og kontor med kælder under fire fag, blev nedbrudt i 1885, og resten af huset, hvortil butikken nu var flyttet, blev omsat til grundmur. Husets længde opgives nu til 21 fag.


Sydlængens gårdside (B)

Beskrivelse:
Det ni fag lange sidehus, der ved taksationen 1801 fandtes nord i gården, er senest omtalt ved taksationen i 1811. Herefter beskrives i stedet et 12 fag langt hus (nordlængen D). Dette stråtækte og fjælleklædte bindingsværkshus stod nyopført i 1815 og var da indrettet til tørvehus. I 1818 blev huset udvidet med to nye fag. Ifølge brandtaksationen i 1837 var huset nu indrettet til stald og lade, karlekammer, materialerum og pakhus. I 1893 blev taget teglhængt, og sydsiden omsattes til grundmur.
Det otte fag lange tværhus, der i 1801 fandtes øst i gården, og som da stod indrettet til stald, vognremise og brændehus, blev nedbrudt i 1826, og istedet opførtes et nyt 13 fag langt teglhængt og fjælleklædt bindingsværkshus (østfløjen A). I 1827 blev huset udvidet mod syd med to nye fag, og ved taksationen samme år beskrives husets længde til 16 fag. Af disse var i de fire sydligste nu indrettet stue, bryggers og bageri, medens der i de 12 nordligste fag uændret fandtes stald, vognremise og materialerum. For de tre nordligste fag på husets vestside fandtes da et senere nedrevet udskud, der var indrettet til hønsehus. Tværhuset var ifølge brandtaksationen i 1857 også indrettet til gæstestald, rimmer og rullestue. Yderligere oplysninger er først fundet ved en brandtaksation i 1925, hvori det oplyses, at huset nu var omsat til grundmur og indrettet til beboelse samt vaske- og brændehus.


Nordlængens Gårdside (D)

Beskrivelse:
(Vestfløjen C). Ved taksationen i 1818 beskrives istedet for det oprindeligt ni fag lange tværhus vest i gården et 17 fag langt fjælleklædt pakhus, der dels var tækker med strå dels teglhængt. I 1837, hvor 9½ fag var teglhængt, og husets sydgavl var omsat til udmuret bindingsværk, var foruden pakhus også indrettet to kamre og et værelse, samtidig er i brandforsikringssummen medtaget en skorstenspibe. Efter taksationen i 1867 opgives husets længde til 18 fag. I 1893 var alle fag teglhængte, og sydgavlen stod i grundmur i 1925, hvor der uændret var indrettet tre værelser, pakhus samt nu også vognrum i huset.

Gården og vejen vest for denne har fået sit navn efter købmand - senere justitsråd Lars Kjelder Holst - L. Holst (1838-1927). Han var søn af Vilhelm Chr. Bentzen Holst, der var tolder i Skagen 1830-35 og Johanne Cathrine Kjelder, der var ældste datter af pastor Lars Kjelder. Vilhelm Holst, der boede til leje hos enkemadam Krog, flyttede i 1835 til Løkken, hvor sønnen Lars fødtes i 1838. Imidlertid døde moderen i 1840, og drengen kom herefter i pleje i Skagen hos sin moster Anna Sørine, der var gift med bagermester Augustinus Saxild. I 1871 overtog han sin svigerfar, købmand Jens Kroghs gård. Det var da den eneste bebyggelse på området Holstvej - Sct. Laurentii vej - Krohgsvej. Også syd for gården mod stranden fandtes da et stort ubebygget område. I gården drev L. Holst sin købmandshandel og ved siden af denne deltog han med stor dygtighed i byens offentlige liv. På markerne i umiddelbar nærhed af gården lod han således i 1881 opføre et posthus. Denne bygning blev efter at Skagens Bank var stiftet med L. Holst som en af initiativtagerne købt af banken - nu Egnsbank Nord (Sct. Laurentii vej 39). I 1893 blev Dommerboligen opført på en del af gårdens jord og i 1906 lod L. Holst den tidligere Telegrafstation, nu Skagen Biblioteks bygning, opføre (Sct. Laurentii vej 23). Det posthus, der opførtes i 1910 (Sct. Laurentii vej 33) er også opført på gårdens jord.
L. Holst blev senere justitsråd og har haft en uvurderlig stor betydning for Skagen bys udvikling omkring århundredskiftet. Han var i en menneskealder - perioden 1869-1899 medlem af Skagen Byråd, beklædte i mange år posten som branddirektør og overligningskommissær. I 25 år var han byens kæmner og beklædte et utal af tillidsposter. Desuden var han en af byens ledende kræfter i arbejdet, der gik forud for oprettelsen af Skagen Havn og Skagensbanen.



Holst's Gård 1982 - Set fra holstvej

Untitled  

Untitled  

Ejerliste:



(1801) - 1812  Købmand Andreas Houmann
1812 - 1839  Købmand Rasmus Bergen
1839 - 1871  Købmand Jens Fage Hansen Krogh
1871 - 1927  Købmand og justitsråd Lars Kjelder Holst
- 1970  Frøknerne Holst
1970 - 1972  Vilhelmine og Ida Holst
1972 - (1982)  Eina de Fine Licht

Literatur:

1.
Huse i Skagen - Bind 1-2 Fredningsstyrelsen 1981-1982
Bind 2 - Kappelborg og Østerby, Side 287-291


  Top Home - Gå til Forsiden